Vi oplever, at flere og flere borgere i Danmark har svært ved at finde deres ståsted i det politiske landskab – de kan simpelthen ikke finde et parti på stemmesedlen, som de kan stå inde for. Det gælder ’menige’ vælgere, såvel som udtalt politisk aktive eller tidligere aktive i partipolitikken. Vi, Jonas & Kevin, mærker begge en lignende følelse af forvirring, frustration og splittelse – ‘politisk hjemløshed’, kalder vi den.

 

Begrebet har eksisteret i USA i flere år som, i særdeleshed, en betegnelse for kristne amerikanere, der ikke kan se sine humanistiske værdier afspejlet i det republikanske parti eller sine konservative værdier i det demokratiske ditto. Og både begrebet og en lignende oplevelse begynder altså nu at vise sig herhjemme i Danmark; på begge sider af det (klassiske) politiske spektrum fra venstre til højre.

Siden årtusindeskiftet har den politiske debat i Danmark været præget af relativt få, men meget splittende, dagsordener. Af de, der har været på tapetet gennem hele perioden, kan blandt andet nævnes:

• Skattepolitikken, hvor “skattelettelser eller velfærd” og spørgsmålet, om hvorvidt virksomheder eller arbejdere skal stå forrest i køen ved den politiske prioritering, delte danskerne, mens størstedelen af det politiske landskab faktisk er rykket tættere sammen om midten.
• Udlændingepolitikken, som har været det tungeste tema de seneste tyve år. Efter det borgerlige Danmark, sammen med Dansk Folkeparti, overtog magten, vakte den stramme linje øjensynligt genklang i en del af de traditionelle midtersøgende vælgere, hvilket fik særligt Socialdemokratiet med på vognen. Dette efterlod en mindre gruppe fra den gamle venstrefløj tilbage som opposition mod den nuværende linje, der blot er blevet strammere med årene.
• Omend den ikke fyldte det store i den første del af 00’erne, kommer man ikke udenom klimapolitikken som endnu en vigtig dagsorden, der har vejet tungt i dansk politik og øget oplevelse af splittelse. Politisk ligner landskabet meget det udlændingepolitiske – med få partier på venstrefløjen, der er kritiske overfor den store pulje af midterpartiers linje. Når det kommer til klimaet, ligger splittelsen i mindre grad danskerne imellem, men mere mellem vælgerne og politikerne (og erhvervslivet), da der blandt vælgerne synes at være opbakning til en langt mere ambitiøs klimapolitik, end det lykkedes det politiske flertal at præstere indtil videre.

De polariserende dagsordener kan måske forklare den tiltagende følelse af politisk hjemløshed – eller i hvert fald noget af den, men ligger der mere bag, og hvad er årsagen til, at oplevelsen synes at vokse frem på tværs af partier og fløje? Er det i virkeligheden blot demokratiet i al sin pragt, der frustrerer os over ikke at lade vores idéer være de bærende, eller er det nærmere et udtryk for et underliggende demokratisk problem?

Gennem samtaler med hinanden og en række gæster, som enten observerer debatten med en lignende følelse og/eller har viden og forståelse for de bevægelser, der kan være årsag til følelsen, vil vi undersøge begrebet “politisk hjemløshed” i en dansk kontekst. Vi vil også belyse, hvorfor vi i samfundet har oplevet en generelt faldende tillid til det samlede politiske system.

   

Det er samtidigt vigtigt at slå fast, at dette ikke er en podcast om politiske uenigheder eller om ”rigtigt og forkert”. Det er blot et ærligt forsøg på at finde mening med galskaben. At opnå en bedre forståelse for hvorfor en voksende gruppe uden nogen (tilsyneladende) fælles identitet eller værdifællesskab i et land med historisk tårnhøj valgdeltagelse ikke længere kan se sig selv repræsenteret i demokratiet – på trods af et (evigt) stigende antal partier. Hvad betyder det, og hvad gør vi ved det?